Svømmeundervisning
I Tommerup Svømmeklub kan alle lære at svømme!
Vi har rigtigt mange begynder-børnehold, så der er altid godt gang i den om eftermiddagen i Fyrtårn Tommerups svømmehal. Her kommer der fra medlemmer fra hele Vestfyn og Odense, for at lære at begå sig i det våde element.
Vi tilpasser holdene efter niveau, og man bliver vejledt i hvilket hold man skal vælge. Spørg træneren hvis du er i tvivl.
Derfor er vi ret bestemte på at svømmerne på holdene har samme niveau, og man kan derfor ikke bare vælge hold, efter hvilket tidspunkt der passer familien bedst. Det håber vi på forståelse for.
Ofte har vi flere hold på forskelligt niveau på samme tid. Men holdene i Tommerup Svømmeklub er meget populære, så det kan være svært at få opfyldt alles ønsker.
Mange bliver også bedre til at svømme ved at deltage på de populære og dygtige vandpolohold. Her er der fokus på holdsport og boldkontrol.
De dygtigste svømmere får lov til at fortsætte på konkurrenceholdene.