Klubmesterskab 2012 

Af: Ian Stampe

Lørdag den 3. marts afholdt Tommerup Svømmeklub Klubmesterskab i Tommeruphallerne. 2012 udgaven af klubmesterskabet blev som ofte før et hyggeligt lille stævne, hvor knap 80 svømmere kæmpede om medaljer i otte forskellige discipliner.

 
En god start er afgørende
 
 
Man må godt bruge svømmevinger
 

Petrine kom øverst på skamlen
Flere billeder under GALLERI

God stemning i hallen
Stævnet bød på det hele, fra begyndersvømmere der med flydevinger som markør kæmpede sig gennem 25 meter frisvømning, til hård konkurrence i 100 meter medley.
Tilskuerpladserne langs bassinkanten var fra stævnets start fyldt af entusiastiske forældre og bedsteforældre, som havde valgt at bruge lørdag formiddag og lidt til i hallen. Det betød at der allerede fra første start var en rigtigt god stemning i hallen og det gav masser motivation til svømmerne.


Masser af medaljer
I nogle af discipliner blev der svømmet i årgangs klasser hvor to fødselsårgange svømmede om et sæt medaljer.
Andre discipliner blev svømmet, som åben klasse hvor alle konkurrerede mod alle uanset alder. Det betød at der i løbet af dagen blev uddelt masser af medaljer, og langt de fleste medaljetagere var en tur på skamlen og få deres velfortjente bifald. De enkelte der ikke havde mulighed for at modtage medaljen på dagen vil få den overbragt af træneren til svømning.
Den samlede resultatliste kan ses herunder.


De to bedste i Tommerup
Efter stævnet blev resultaterne regnet sammen, det betød at de samlede klubmestre 2012 i henholdsvis dame og herre rækken blev Petrine Stryhn og Frederik Stampe.


Tak til de mange hjælpere
Sidst, men ikke mindst, vil klubbens bestyrelse meget gerne takke alle de mange forældre og trænere, som gav en hånd med under stævnet, de var med til at sørge for en god afvikling af årets klubmesterskab. Vi håber at I også næste år vil være med til at sikre at vi igen får et godt og hyggeligt klubmesterskab. Hvis I har gode ideer til næste års stævne, så kontakt endelig BESTYRELSEN.

 
Hold i dag

Instagram