HVAD ER VANDPOLO?

Vandpolo er en holdsport som foregår i vand. To hold befinder sig på en banen med hver sit mål, holdene spiller mod hinanden med det formål at score flere mål end modstanderholdet. Spillet foregår i vandoverfladen, hvor man enten svømmer crawl for at komme frem eller træder vande for at holde sig oven vande. Derudover træder man også vande, når man skal aflevere til sine medspillere eller skyde på mål, som alt sammen kun må foregå med én hånd.


Ekstra fakta:

De 2 hold bliver adskilt af hver sin farve hue, og den enkelte spiller har sit eget nummer mellem 1-15.

I ungdomsrækkerne bliver der spiller mixhold, men i seniorrækkerne er mænd og damer adskilt. 

For at alt forløber efter reglerne, bliver kampene dømt af 1-2 dommere som går på kanten.

Der bliver spillet med bolde i størrelserne 3-5 alt efter hvor gammel man er.

Kampene varer 4 perioder af forskellig varighed afhængig af aldersgruppe. 

 


            

VORES VÆRDIER 


I Tommerup Svømmeklubs vandpoloafdeling lægger vi stor vægt på, at der skal være plads til alle. Det er vigtigt at vores spillere har mulighed for at opnå succes med deres sport, men der bliver også taget hensyn til dem, som ligger og træner for at have det sjovt. På alle vores hold lige fra U11 til senior, er det gode sammenhold i højsædet, og det bliver især dyrket når man tager på weekend- eller udlandsture. Nye spillere bliver fra første dag budt velkommen i vores lille vandpolo familie og har mulighed for at deltage i nogle af vores mange aktiviteter.

Det er vigtigt at spillere og forældre forstår at vandpolo er en holdsport og alle spillere er en vigtig del af holdet. Det er vigtigt, at de deltager i alle træninger og kampe for at lære hinanden godt at kende. Vi bruger meget tid på ture og turneringer idet det styrker spillernes venskab og holdenes sammenhold og sammenspil. Vores erfaring er, at disse venskaber fortsætter udenfor vandpoloen og ind i deres voksne liv. Det er lige så vigtigt, at forældrene bliver en del af fællesskabet, ved at bakke op om børnenes sport og har forståelse for det vigtige i børnenes deltagelse. Forældrene finder også sammen om børnenes sport og hjælper ved klubbens egne kampe og turneringer, hvor det er vigtigt at de deltager med praktiske opgaver.

HØR FRA VORES FORÆLDRE

        

Kontakt cheftærner Karl-Emil Greve: +45 40 86 11 99 for at høre mere. 

  

Hold i dag

Instagram