Fire af Tommerups ungdomshold har spillet sig gennempokalturneringerne og alle har hentet medaljer med hjem.

Den 20-21 maj tog U 11 og U 15 til Kastrup for at spille pokalturneringen. Desværre blev U11 turneringen meget præget af at 3 hold pludselig meldte fra, og turneringen således måtte laves om til at de tilbageværende hold spillede to gange mod hinanden. Tommerup er ved at opbygge et helt nyt U 11 hold og har derfor mange nye og helt unge spillere. Vi vandt ikke nogen kampe i rækken men spillerne har fået rigtig gode kampe, har forbedret sig meget og haft en god Weekend. Holdet fik bronzemedaljer.

I U15 Turneringen var der syv deltagende hold og Tommerup var kommet i en stærk gruppe i de indledende kampe. Vi formåede dog at kæmpe os til en andenplads i gruppespillet og i mellemspillet spillede vi os til en plads i kampen om bronzemedaljerne – i en spændende kamp mod Lystrup var vi meget tæt på en plads i Finalen. Vi var meget glade for tredjepladsen og bronze. I selve kampen blev der ofret de sidste kræfter og holdet endte med at tage Bronzemedaljer med hjem – flot spillet.

I weekenden 27-28 maj kom turen til U13 og U17.
Vores U 13 hold er et meget stærkt hold i år, hvilket de også viste i indledende kampe og mellemspillet, hvor de vandt alle kampe overbevisende. Desværre bliver man nogle gange overrasket når det er gået godt i alle kampe, det skete også for Tommerups U 13 mandskab i finalen. Slagelse fik bragt sig foran med 4 mål ret hurtigt, hvilket chokerede Tommerup spillerne og de kunne ikke rejse sig igen. Trods skuffelsen kom holdet hjem med en sølvmedalje og en erfaring rigere til at de skal spille Danske Mesterskaber i efteråret.

U 17 holdet skulle spille to kampe søndag eftermiddag, og i den første kamp fik vi brugt flere kræfter end vi havde regnet med; vi vandt dog kampen. I sidste kamp skulle vi møde et meget stærkt Slagelse mandskab, hvor vi desværre ikke kunne stille noget op. Slagelse vandt en overbevisende sejr, men Tommerup fik dog Sølvmedaljer med hjem.

Hold i dag

Instagram