Video: Tommerup Svømmeklubs præmieturnering er motiverende for unge vandpolospillere
Tommerup vinder af U 15 rækken spillede sig ubesejret gennem hele turneringen med en flot holdpræstation, hvor spillerene skiftedes til at vise nye sider af deres spil og at de udvikler sig. Her er meget godt spiller materiale til at arbejde videre med for trænerne. Nu er der heller ingen undskyldning for ikke at være udhvilede når de møder til træning. Holdet vandt nemlig puder fra Tempur i Årup som hovedpræmie.

I det hele taget var det en turnering hvor der var mange præmer. For at det skal være sjovt for alle der spiller vandpolo, så fik alle mindst to præmer med hjem for gode mål, godt forsvar eller andre gode præstationer. Så med 200 deltagere skulle der deles over 400 gaver ud i gaveboden.

Tommerup stillede også op med et rent pige hold udenfor konkurrence, idet et par stykker var for gamle til U 15 rækken. Vi fik rigtig mange positive tilkendegivelser fra de andre klubber om hvor gode vores piger er blevet og hvilket flot spil de lavede, fortæller cheftræner Karl-Emil Greve fra Tommerup Svømmeklub.

Slagelse vandt U 13 rækken med Lystrup som nummer to. I U11 rækken var det Tommerup der blev nummer to, mens gæsterne fra Hamborg fik trofæet med hjem til Tyskland.

Vores yngste hold var ramt af mange afbud, men de spillere der var tilbage spillede rigtig flot. Det var dejligt at se, når det var mange af de yngste og nyeste spillere der var mødt frem, lyder det fra Karl-Emil Greve der arrangerede turneringen.

Præmieturneringen fik igen stor ros fra de gæstende klubber og deres spillere. Svømmeklubben har fået mail fra forældre der er fortæller hvor glade deres børn var for præmierne og turneringen.

En leder fra en anden klub kom efter sidste kamp og fortalte at han havde stor ros til alle dommere, de havde alle en god linje og dømte godt. Han syntes det var at stort plus og det gav nogle meget velspillede kampe.

U11 resultater

U13 resultater

U15 resultater

Hold i dag

Instagram