Flot afslutning på forårsturneringerne

Tommerup vandpolo har i de sidste 2 weekender vundet 2 pokalmesterskaber mere. Det var de ældste spillere i U 17 rækken og U 19 rækken der vandt begge mesterskaberne over rivalerne fra Slagelse.

U 17 spillede lørdag den 13 juni 2015. Vi spillede en meget tæt kamp med Slagelse.
De to første perioder blev meget lige og endt begge 1-1, således der stod 2-2 efter anden periode. I tredje periode rykkede Tommerup dog lidt fra og resultatet var 6-4 til Tommerup inden sidste periode.
Desværre fik vi ikke lukket af, men lukkede Slagelse ind i kampen igen, så den igen blev spændende. Slut resultatet blev 7-6 til Tommerup. Velfortjent sejr, selv om vi ikke formåede at lukke Slagelses kompakte forsvar op.
Endnu en super kamp mellem de to klubber. 
 
 
U13 
I den weekend var der også stort U 13 pokalmesterskab i Tommerup, hvor der var 8 hold med fra hele Danmark.
Tommerups U 13 hold fik spillet en masse gode kampe og blev udfordret mod stærke hold.
Vi var desværre ikke stærke nok til at blande os i medalje pladserne men fik en 5. plads og en masse erfaring og rutine.

U19 
Søndag den 21. juni 2015 spillede Tommerups U 19 hold finale mod Slagelse på Slagelses hjemmebane.
Tommerup spillerene var tændt fra start og spillede flot vandpolo. Jeg følte ikke på noget tidspunkt at vi var ved at lukke Slagelse ind i Kampen. Tommerup spillerene viste rigtigt flot forsvars spil, med anfører Alexander K. Greve som ”styrmand”. Tommerups centerforward (2 m mand) Christian V. Andersen blev dækket tæt op af Slagelse, hvilket gav mere plads til andre spillere, dette benyttede Asbjørn Jeppesen sig af og fik skudt nogle gode langskud – han blev kampens topscorer med 5 mål.
Ellers var det en bred holdpræstation igen som vi leverede og vi fik mange spillere på måltavlen. Asbjørn Jeppesen 5 mål, Alexander og Kathrine Greve score hver 2 mål, Frederik Riis, Christopher U. Juhl, Marcus la Cour Pedersen, Christian V. Andersen og Peter Bach score hver 1 mål.
Tommerup vandt kampen overbevisende 14-9, hvilket lover rigtigt godt for fremtiden for dette unge hold.
Det er samme spillere der spiller 1. div. for Tommerup mod senior spillere der er 5-10 år ældre, så jeg er sikker på at vores tid også nok skal komme i 1. div.
 
 

Tommerup mødte Slagelse i pokalfinalen for U19 hold. Fotograf: Claus AndersenU19 Søndag den 21. juni 2015 spillede...

Posted by Tommerup Svømmeklub on 22. juni 2015
 
Hold i dag

Instagram