90 km i vandet blev til 182.000 kroner i Tommerup
 
I Tommerup Svømmeklub kan de andet end, at spille vandpolo og svømme sig til flotte medaljer i konkurrencer. De kan også tjene penge på at svømme.

Klubbens støtteforening havde arrangeret sponsorsvømning for klubbens vandpolo og konkurrencesvømmere. Der deltog 80 svømmere, som hver fik en halv time til at svømme så langt som de kunne. I alt blev det til godt 90.000 meter og det kommer til at koste sponsorerne 182.466,56 kr.

Mange havde fået sponsorater hvor hver meter talte et beløb. Men da det er dygtige svømmere der er i klubben, så havde mange sponsorer dog sikret sig en max grænse på deres sponsorat.

Støtteforeningen TSK har gjort et stort arbejde i at sikre sig, at ikke alle svømmere alle besøgte den samme virksomhed. Derfor er der rigtigt mange lokale firmaer, der er blevet sponsor for hver deres svømmer.

Klubben har mødt utrolig god opbakning rundt om i området. Mange af svømerne har også være ude med kontrakterne hos familier og venner.

Lørdag løb det meste af sponsorsvømningen så af stablen i Fyrtårn Tommerups svømmehal. På grund af kamp, var 1. divisions vandpoloholdet dog nød til at svømme allerede i torsdags.

De mange penge skal nu bruges på yderligere sportslig udvikling. Det kommer til at ske med træningslejre, Vandpolo Camp og deltagelse i andre turneringer.

Hold i dag

Instagram