Flot resultat ved Lystrup Cup 2014 
To guld og en sølv - læs trænernes beretning her 
 
 
U13 træner Daniel Kampmann Olesen:
Vandpolo Tommerup U13
Jeg er super glad for de kampe vi har spillet, alle har fået spilletid og kæmpet flot.
Det blev til en anden plads. Det er stadig super flot, i en spændende finale imod Slagelse, som vi har spillet uafgjort med to gange tidligere.
Jeg ser frem til de danske mesterskaber hvor jeg er sikker på at vi er med i spillet om medaljer.
 
 
 U11 træner Asbjørn Jeppesen:
Vandpolo Tommerup U11
U11-holdet deltog med 11 spillere fra 8 til 11 år.
 
Der var to modstandere, Slagelse Svømmeklub og Lystrup Idrætsforening, på denne årgang.
Tommerup vandt alle deres kampe, to mod hvert hold og en finale, og sikrede sig dermed guld i U11.
 
De spillede flot sammen og var gode til at koncentrere sig om kampen mens de spillede.
Stamspillerne der har spillet i flere år præsterede det der forventedes af dem, men også de helt nye spillere gik i vandet med stort mod og spillede godt.

I finalen vandt de over Slagelse med en overbevisende målscore, akkurat som de havde gjort i de indledende kampe.
Det var et forholdsvist nyt hold der spillede, da mange af stamspillerne lige var rykket op på U13, og det derfor var nye spillere der skulle tage det store ansvar.
 
U15 træner Karl-Emil Greve:

Vandpolo Tommerup U15Lystrup Cup er altid spændende, da der ved årsskiftet er ændret på årgangene alle hold.
Det betyder, at nye spillere skal til, at tage ansvar på deres hold, idet de året før har spillet deres første år i den givne årgang.
Nu hvor de så er blevet andetårs spillere i deres årgang, så skal de være bærende kræfter på holdet.
Eftersom Lystrup Cup ligger så tidligt på sæsonen, er det her de nye hold skal mødes første gang.

TSK vandpolo forlod Lystrup Cup 2014 med 2 guld, 1 sølv og en 6. plads, samt en masse erfaringer.

U 11 og U 13 trænerene har gjort deres arbejde godt, det er dejligt, at vide jeg kan lægge ansvaret for både det spillemæssige men også det sociale over på de unge trænere.
De gør det rigtig godt sammen med vores holdledere, der ligeledes yder en stor indsats for alle Tommerups hold.

For U 15 holdene havde vi delt spillerene op i et rutineret og et mindre rutineret hold. Det rutinerede hold tabte første kamp i indledende runde. På grund af manglende koncentration m.m. Men holdet vandt resten af deres kampe og spillede en flot finale.
Det mindre rutinerede hold viste flere af spillerene gode takter og tog ansvar, men vi kan også se at der er et spring fra at spille U 13 til U 15.

Der skal ydes større indsats til træning, men så skal det nok komme.
Alt i alt nogle gode resultater at vende hjem med.
 
 
 
 
 

 

 

 
Hold i dag

Instagram