Tommerup Vandpolos U17 hold vandt Pokal turneringen suverænt.

Lørdag den 29.maj 2021 var det første gang at ungdoms vandpolo igen kunne spille turnering efter en meget lang nedlukning på grund af Corona.
U17 var første turnering og den blev afviklet i Fyrtårn Tommerup. Ungdomsspillerene fra alle klubberne var meget spændte, for de havde alle savnet at spille kampe og møde de andre hold/spillere som de normalt ser mange gange om året.

Tommerups U17 spillere var også meget spændte på, hvad de kunne drive det til og hvor gode vi egentlig var. Flere af dem har været en del af herre og dameholdets træningsmiljø det er dog ikke alle der har fået spilletid i de afgørende seniorkampe. Derfor er de ældste og mest rutinerede spillere også i en god fysisk form, nu skulle de så bare vise at de også mestre at kunne tage ansvar og styre spillet m.m. Derudover var der den ubekendte faktor – hvad stiller de andre hold med og hvor gode er de.

Turneringens første kamp stod mellem HSK (Hovedstadens Svømmeklub) og Tommerup. Vores taktiske oplæg var tålmodighed i angrebet – spil sammen og brug angrebstiden (30 sek.), derudover skulle der spilles presspil i forsvaret. Tommerup lagde virkelig godt ud i første kamp og fandt ud af at vi var godt spillende i forhold til vores modstander. Vi fik brugt alle vores spillere i denne kamp idet vi havde stort over skud. Kampen blev vundet af Tommerup med 24- 4.

Vores anden kamp skulle spilles mod det sammensatte hold KVIK/Jyllinge. Det var et stærkt hold der i deres første kamp mod Slagelse havde vist at de ikke bare gav op, de havde været bagud med 8-4, men de var kommet tilbage og havde vundet den kamp med 13-12. Så vi skulle ikke forvente en nem kamp lige som den første mod HSK.
Kampen startede nervøst ud for Tommerup spillerne der brændte en del oplagte skud, men vi kom dog alligevel foran 3-1 i første periode og i anden periode trak vi yderligere fra så vi førte med 6-3 halvvejs i kampen. I tredje periode fik vi nettet yderligere 3 gange og det var det samme i fjerde periode, i de to perioder scorede KVIK/Jyllinge kun en gang. Tommerup vandt kampen meget flot med 12-4. Vores forsvarsspil virkede rigtigt godt, selv om det var svært for spillerne at vænne sig til presspillet. Derudover stod vores målmand Oliver Stampe rigtig flot.

Tommerups og turneringens sidste kamp skulle stå mod Slagelse og uden at genere de andre hold, så viste Tommerup også i denne kamp at vi spillede med en meget høj klasse. Efter en tam første periode, hvor vi var foran2-1, rykkede vi i anden periode og så os ikke tilbage kampen blev vundet 16-7 over Slagelse.
Således kan vi sige at Tommerup U17 vandt en meget overbevisende pokalturnering 2021.

Deltagere på Tommerups hold: Målmænd Oliver Stampe og Benjamin Jultved. Markspillere: Jonas S. Jensen, Valdemar V. Paustian, Lucas Giolitti, Sune G. Christiansen, Amalie L. Jensen, Clara Friis, Astrid Vestergaard, Kristoffer Bau, Vilads Nordbo, Conrad V. Paustian, David Renberg.

Tommerups Målscorere i de tre kampe: Clara Friis 1 mål, Villads Nordbo 2 mål, Amalie L. Jensen 4 mål, Valdemar V. Paustian 6 mål, Sune G. Christiansen 7 mål, Lucas Giolitti 13 mål og Jonas S. Jensen 18 mål.

Karl-Emil Greve

Cheftræner Tommerup Vandpolo.