SERBIEN 2011
Tommerup Vandpolo er på træningslejr i den Serbiske by Kikinda. TAK til Støtteforeningen TSK som gør det muligt!
Vi er 15 mand afsted fra Tommerup Svømmklub, sammen med 21 m/k fra OSLF.
Turen er delvist arrangeret af Branko Ivetic, som har boet i Odense fra 1972-2002.
Hotellet er ret nyt - det blev faktisk først indviet mens vi var her. Det ligger meget tæt på svømmehallen, og hedder Dom Internat.
Tommerups Svømmeklub havde deres talentfulde U15 vandpolohold på træningslejr i Serbien i påskeferien
De 13 spillere skulle til Serbien for at træne nye systemer og ikke mindst for at lære af de dygtige serbere, hvordan man spiller vandpolo på et lidt højere niveau end man normalt gør i Danmark.
Serberne er en af verdens tre bedste vandpolonationer og spillerne er generelt bedre på alle grundfærdigheder f.eks. til at lave hurtige præcise afleveringer, og har mange flere spil-systemer at skifte imellem. Derfor var det også en inspirations tur for træner Karl-Emil Greve, der holdt godt øje med hvordan de unge lokale hold blev trænet. Karl-Emil Greve fortæller i øvrigt, at en af grundene til at de er så gode i Serbien, er at de træner meget mere og at de generelt udviser større disciplin.
”Vi har helt klart ambitioner om at vi gerne vil blive endnu bedre både i Tommerup, men også at de erfaringer vi får her, kan blive til gavn for hele vandpolo-danmark” fortæller træneren der også er landstræner for de danske U13 spillere.
Tommerups spillere mødte tre gange i ugens løb det lokale hold VK ŽAK. For at det skulle blive jævnbyrdige kampe, så stillede serberne med et hold der var yngre end fynboerne. Her kunne man se at spillerne fra Tommerup virkeligt tog sig sammen for at følge med. De kunne faktisk følge med, og vandt endda kampene selvom de fik rigtig megen og hård modstand.
Kontakten til Serbien er skabt gennem Odenseklubben OSLF, som havde et 1. div. hold og et pigehold med på turen. Den lokale kontakt Branko Ivetic, har tidligere boet i Odense igennem 30 år, så han var en god hjælp.
Spillerne fik også hjælp af en anden lokal træner, der kunne give mange nye fif. Det var Laslo Bakos, der har boet i Odense et år, og har spillet for OSLF.
Træningslejren styrkede sammenholdet og det sociale fællesskab på holdet. Det at få sådan en fælles oplevelse gør det jo endnu sjovere at gå til træning flere gange om ugen, så spillerne kan snakke om hvordan det var dengang i Serbien.
For at få råd til turen har spillerne betalt en stor del selv, men har også fået tilskud til turen gennem svømmeklubbens Støtteforening TSK.
Spillerne fik en god og hård tur med mange timer i vandet og med indtryk af en anden kultur, hvor der ikke er så meget luksus, men til gengæld en masse vandpolo.
Bagvendt dagbog:
Dag 6 i Kikinda: Torsdag
Efter de mange hårde træningspas og kampe, var det i dag tid til at træne lidt mindre hårdt. Men to gange i svømmehallen blev det da til. Der blev bla. øvet lidt mand mere sammen med de store spillere fra OSLF.
Dag 5 i Kikinda: Onsdag
Marcus havde fødselsdag og vi sang for ham til morgenmaden. Til gengæld delte han chokolade-barer ud til hele holdet.
Der var træning både om formiddagen og om eftermiddagen. Ind imellem fik vi taget lidt holdbilleder rundt omkring i byen.
Kl. 19.00 var der igen træningskamp mod de lokale. Laslo varmede spillerne op, og gav os et par nye fif.
I kampen fik de spillere der ikke havde været så meget i vandet, i de andre kampe, lov til at spille først. Det gjorde de rigtigt flot, (4-0) og fik STOR ros af Karl-Emil, og de synes det var både sjovt og hårdt. Så var det de erfarne spilleres tur fra begge hold til at tørne sammen. Det gik rigtigt godt til at begynde med, og Tommerup fik lavet mange flotte pasninger og mål. Forsvaret stod rigtigt godt. Desværre ville U14 ZAKerne ikke helt give sig, så de begyndte med et lidt for voldsomt spil, som ikke var så sjovt, for de nu ret trætte TSK-spillere, der dog vandt kampen.
Men alt i alt spillede drengene rigtigt godt både individuelt og især som hold, selvom de var max pressede. På mødet efter kampen fik spillerne en god snak og stor ros fra både Karl-Emil og Laslo, der var aftenens gæste træner.
Dag 4 i Kikinda: Tirsdag med et tætpakket program
Morgenmad kl. 7, træning kl. 7:45-10. Middag inde i byen kl. 12, træning 14-16.
Hvile / nogle så den lokale VK-ZAKs 1. div hold spille og tabe til Tiblisi.
Middag på en helt tredie restaurent kl. 18
Kamp mod VK-ZAKs U14 hold kl. 19:10 - 20. Kampen endte ca. 6-6. En god men hård kamp for de nu gennemtrænede TSKere.
20-21 Så vi OSLFs kamp mod VK-ZAKs U16 hold, som OSLF vandt stort.
22:00 Der var vi godt nok trætte . . . . .Godnat!
Dag 3 i Kikinda: Mandag
Morgenmad kl. 7, træning kl. 8. Middag kl. 12, træning om eftermiddagen.
Fest hos Branko om aftenen.
Han bor et par kilometer unden for Kinkinda, og dermed HELT ude på grænsen til Rumænien.
Først så vi hans dejlige frugthave, og fik en lille snack.
Derefter blev vi inviteret hen på den lille brandstation (med een brandbil fra 1945). Her fik vi igen en snack/forret af ost og kartoffel indbagt i filodej. Så var der det helt store kød orgie, med helstægt pattegris, lam og ged. Dertil kartofler i skiver, og den meget brugte hvidkålsalat. Efter en lille gåtur i den lille grænseby Nakono, var det tid til at venne hjem til hotellet med bus.
Dag 2 i Kikinda: Søndag
Dejligt at kunne sove til kl. 8:30 :-)
God gang træning om formiddagen. Tidligere OSLF spiller Lazlo, kom og gav gode råd og nye øvelser til spillerne. Det var meget inspirerende!
En lille tur til Valdi, for den der var gået tør for vand og sukker-doping.
Middag og taktikmøde om eftermiddagen.
Så så vi frem til at møde det lokale ZAKs U14 hold, og vi var spændte på at møde. Hvordan er Tommerups niveau i forhold til et Serbisk hold? Det viste sig at være rimeligt. De var dygtige spillere og rigtigt gode skytter. ZAKerne brugte meget at spille ind til deres to-metermand lige foran mål, så dér blev der fightet intenst. Tommerups spillere var gode, og kunne variere deres spil og angreb, og stod godt i forsvaret med deres gode målmand som den sidste bastion.
Kampen endte 6-10 til TSK, og vi kunne se at formiddagens to-meter øvelser blev fulgt. En lærerig kamp for begge hold, som bliver gentaget i løbet af ugen.
Dag 1 i Kikinda: Lørdag
Morgenmad med mange forskellige pølser, og ret hårdkogte æg.
Tørtræning.
Lille tur forbi svømmehallen og i byen. Den lokale Valdi (Aldi) fik lidt ekstra omsætning.
Varm frokost med suppe (som altid), grøn salat, pasta og småkød. Derefter en banan.
Træning kl. 16-18 i vandpolohallen. Bassinet er 25x40 meter, så der var plads til TSK, OSLF og nogle lokale svømmere.
18.15 Varm mad med suppe, og store flade frikadeller.
Kl. 19.00 så vi en flot kamp med den lokale klub ZAK, som vandt 15-5.
Hygge og spil på værelserne.