Tommerup Vandpolo Danske Mestre i U15 vandpolo
Lørdag den 21.11.2020 blev årets sidste Danske Mesterskab i ungdomsrækkerne afholdt i Fyrtårn Tommerups svømmehal, med Tommerup Vandpolo som arrangør.
Tommerups eget hold følte sig parate til at spille deres tre kampe og påtage sig favoritrollen, eftersom de havde vundet over alle deres modstandere i Tommerup Cup i september.
De to første kampe gik også godt for vores lokale hold idet, de vandt første kamp mod HSK med 26 – 8 og den anden kamp mod Lystrup blev vundet 17 – 4. Begge kampe blev spillet med flot forsvarsspil og hurtigt angrebsspil.
Dagens sidste kamp stod mellem Slagelse og Tommerup der begge havde vundet deres to første kampe. Tommerup spillerne virkede alle klar til kampen, men det skulle hurtigt vise sig at de måske havde taget for let på opvarmningen og den mentale forberedelse. Slagelse gjorde større modstand end ventet og de bragte sig foran med 1 – 0 i første periode. Tommerups spil fungerede ikke og Slagelse gjorde større modstand end ventet. Slagelse forsatte i anden periode med at presse Tommerup og kom op på 3-0 før Tommerup fik scoret, denne periode endte med en 5-3 føring til Slagelse. Det var et meget frustreret Tommerup hold der gik til pause mellem anden og tredje periode. De fik en velfortjent pause, mens de blev præsenteret for trænerens taktiske ændringer at spillet, så de var klar til kampens to sidste perioder.
Tommerup erobrede bolden ved periode start og efter 14 sek. angreb reducerede vi til 5-4. Under et minut senere udlignede vi til 5 -5 og så kom gejsten og sejrsviljen ellers til Tommerup holdet, der pressede Slagelse spillerne og erobrede bolden flere gange. Tredje periode vendte fuldstændigt spillet for Tommerup vi ikke bare udlignede men bragte os foran med 5 – 8 inden sidste periode. Nu havde vi fundet spillestilen og kampgejsten, så skulle vi bare fortsætte spillet og det gjorde vi Slagelse fik heller ikke scoret i fjerde periode, hvor Tommerups spillere nettede 4 gange. Det var nogle meget trætte men vildt glade spillere der vandt det danske mesterskab over Slagelse med 5-12.
Tommerups 12 mål blev scoret af: Astrid Vestergaard og Thor Skov-Jørgensen scorede et mål hver, Conrad Paustian og Lucas Giolitti scorede 2 mål hver, Valdemar Paustian og Jonas S. Jensen scorede 3 mål hver. Vi kan ikke undlade at nævne at Tommerups målmand Benjamin Jultved spillede 3 flotte kampe med rigtige gode redninger – blandt andet et straffekast.
Tommerups spillere: Benjamin Jultved, Jonas Svensmark Jensen, Valdemar Paustian, Lucas Giolitti, Astrid Vestergaard, Thor Skov-Jørgensen, David Renberg, Valdemar Skotte Jørgensen, Kristoffer Bau, Conrad Paustian, Aske Skov-Jørgensen, Holdleder Per Veber og træner Karl-Emil Greve.
Karl-Emil Greve
Cheftræner Tommerup Vandpolo