Tommerup Vandpolo fik sin fjerde 100 kamps jubilar i pokalturneringens bronzekamp.
Marcus la Cour Pedersen startede sin vandpolokarrierer som 12-årig i 2009. Han har deltaget på Tommerup Vandpolos succesfulde ungdomshold, der har vundet mange ungdomsmesterskaber – både Danske Mesterskaber og Pokal mesterskaber. Marcus har altid været en vigtig del af de hold han har deltaget på, han har en god træningsindstilling og er parat til at yde alt for holdet, uanset hvor træt han er.
I de senere år er han vokset med opgaven og er oftest at se i trænerens startopstilling. Når der skal svømmes sponsorsvømning, hører han også til den gruppe der svømmer flest meter.
Tommerup Vandpolo håber at Marcus og de andre 100 kampes jubilarer spiller for klubben i mange år endnu og vil være med til at klubben kan udvikle sig i en positiv retning med både førstehold og ungdomsholdene.