Det var en, det var to, det var tre..... 23 guld, 7 sølv og 4 bronzemedaljer svømmede Tommerup svømmeklub sig til ved dette års Fynsmesterskabet.
Der var gang i bassinet i Fyrtårn Tommerup lørdag den 8 december, der endnu gang var rammen om DGI`s fynsmesterskab.
Konkurrencetrænerne fra Tommerup svømmeklub er igen blevet bekræftet i at deres timer i svømmehallen er tiden værd.
23 guld, 7 sølv og 4 bronze blev det til ved dette Fynsmesterskab, det er 2 guldmedaljer mere ende sidste år.
Se så mange glade svømmere gennemføre et løb, heppe på hinanden og nogle af dem ender med, at stå med en medalje om halsen giver ny energi til både svømmere og trænere.
Selvom fynsmesterskabet er overstået går holdet dog ikke på juleferie endnu, der trænes stadig videre, så formen kan holdes, landsmesterskaberne er lige om hjørnet. Når holdet kommer ind i det nye år, venter der svømmerne en træningslejr, hvor de skal træne og træne og atter træne.
De svømmer der kom på podiet og fik medalje var Jonas Svensmark Jensen 4 guld, Anne Bruun-Petersen 4 guld, Gustav Jørgensen 3 guld og 1 sølv, Anna Rahbek Juelsgaard 1 guld og 2 bronze, Karoline Jørgensen 3 guld, Rikke Bruun-Petersen 1 guld og 3 sølv, Serine Ragner 1 guld og 1 sølv, Sofia Mortensen 2 guld og 1 sølv, Laura Østerbye Clausen 2 guld og 1 sølv, Karoline S. Nielsen 1 bronze , Signe Kaas 1 guld og en bronze, Casper Clausen 1 guld.
Hold i dag

Instagram