Flids og Vandrepokaler for Vandpolo 2017 -2018

Også i år vil jeg starte med nogle der er vigtige, men som ikke får nogen pokaler. Vores hold kunne ikke fungere uden deres hjælp.

Det er selvfølgelig vores holdledere – U 11: Per Paustian, U 13: Charlotte Vestergaard, U 15: Lise Stampe, Pige/Dame Ligaen: Anja Kruse, U17 / senior: Britt K. Greve

Tusinde tak til jer alle for jeres indsats som holdledere på alle vores hold, det er vigtigt at i er der til at hjælpe vores trænere. Giv dem alle en stor hånd.

Pokalerne

Årets Talent Pokal: Spilleren til årets talent har spillet i flere år. Selv om spilleren ikke er så gammel så bliver der lagt en enorm mængde energi i kampene fra denne spiller. Spilleren er en af de bærende kræfter på sit hold. Spilleren har et godt blik for spillet, et godt skud og yder en stor arbejdsindsats på hele banen.

Nicolai og Laura vil derfor overrække Årets Talent Pokal til:

Conrad Paustian

U 11 Flids Pokal: Denne U 11 spiller kan man ikke komme udenom mere. Spilleren arbejder rigtigt godt og møder altid op for holdet. Spilleren har den helt rigtige hold ånd, at det er vigtigt at han og alle andre er med for at holdet fungerer. Spilleren har gennem langtid haft en af/hvis ikke den vigtigste plads på holdet.Trænerne ikke i tvivl om at U 11 flidspokalen går til

Nicolai og Laura vil gerne overrække U 11 Flidspokalen til:

Benjamin Jultved

 

U 13 Flids Pokal: Hos U 13 holdet har vi mange dygtige spillere at vælge imellem. Men denne spiller har fundet sin rette hylde som vandpolospiller. Spilleren arbejder hårdt til træning og kamp for at blive rigtig god- det er også hård træning der skal til for at blive til noget. Udover at spilleren har ”rykket” sig rent fysisk, er blevet stærk og er i god form så har vedkomne også fundet ud af det vigtige i holdspillet og at det er lige så vigtigt at lave en målgivende aflevering som at score selv, samt at forsvars arbejde også er nødvendigt. U 13 trænerne har virkelig fået denne spiller til at rykke sig.

Kathrine og Adam vil gerne overrække U 13 Flidspokalen til:

Jonas Svensmark Jensen

 

Fighter Pokal: Denne spiller har ikke spillet vandpolo i så mange år. Til gengæld er spilleren en meget vigtig spiller på sit hold, uanset hvor langtid spilleren har været i vandet uden pause, kæmper vedkomne om hver en bold. Denne fighter er måske ikke den bedste/hurtigste svømmer på holdet men han er absolut den største fighter, der bliver ikke stopet før bolden er erobret.

Figther Pokalen vil Nicolai og Laura derfor gerne overrække til:

Tristan Jacobsen

 

U 15 Flids Pokal: U 15 spilleren er har i denne sæson virkelig udviklet sig som en helstøbt vandpolo spiller, vedkomne har fået et utroligt overblik og taktisk forståelse. Når denne spiller kommer til træningen bliver der i 95% af tiden gået til den, således både styrke, kondi og skudafviklingen har forbedret sig markant. Der er dog stadigvæk 5 % teenager snak tilbage. Disse gode egenskaber har også gjort det nemt at tage spilleren med på bænken og i vandet i første holdets kampe.

Jeg vil gerne overrække U 15 flids pokalen til:

Adam Østergaard Sørensen

 

U 17 Flids Pokal: Spilleren i denne kategori har været med i flere år og er en rigtig vigtige spiller på U 17 og første holdet. Spilleren møder altid op til træning uanset hvor lang eller hård dagen har været. Spillerens største force på holdet er i forsvaret, hvor der bliver gået rigtig godt til modstanderne. Vores første holds trup er ikke så stor og derfor er det også vigtigt med denne spiller, for du ved at spilleren er der for holdet hver gang også selv om hun er fuldstændig smadret.

U 17 flidspokalen vil jeg gerne overække til:

Laura Gabriel Salvig

 

Fidus Pokal: Fidus pokalen er den mest historiske af vandpolo pokalerne i aften – den er den færste hædrings pokal i vandpolo afdelingen og er stiftet i 1976 som Flidspokal TSK Drenge. Mange dygtige Tommerup spillere gennem tiden har deres navn på den. Men der er ikke plads til så mange navne mere og den er mere historisk end pæn. Derfor stilles det gamle tinbæger i vores pokalskab og en ny Fidus Pokal er blevet købt.

Det er tankevækkende at denne nye pokal så også går til en forholdsvis ny spiller. Spilleren kom til Tommerup Vandpolo ved en tilfældighed, han skulle prøve en ny sport og jeg tænker at han har fundet den rigtige sport. Spilleren ser virkelig ud til at elske at komme i vandet og træne hver gang der er træning. Han er også lærenem og har på kort tid forbedret sin svømning meget. Vi glæder os til at følge denne spiller fremad.

Derfor vil Kathrine og Adam gerne overrække Fidus Pokalen til:

Thor Skov Jørgensen

 

Senior Flids Pokal: Senior holdet har haft to svære sæsoner i 1. division, hvor vi i starten blev tævet ud af banen, så har vi rykket os igennem det sidste år så nederlagene er blevet mindre og vi vandt bronze i pokalen sidste år. Vi har arbejdet med hvordan vi kunne videreudvikle holdet og havde en gæste træner med på sidste års træningslejr. Med udsigten til at denne træner skulle komme til Tommerup og forstå den daglige træning, gav det et nyt håb om forbedringer af holdet og nye vinkler på træning m.m.

Dette var der en spiller der virkelig tog til sig efter et spillermøde omkring årsskiftet. Spilleren skiftede fuldstændig attitude/indstilling til træningen og kom til hver træning med stort drive og positiv energi til at arbejde for at blive bedre og dermed styrke holdet.

Senior Pokalen vil jeg derfor gerne overrække til:

Daniel Kampman Olesen

Hold i dag

Instagram