Lørdag den 10. marts 2018 blev der afviklet 1. div vandpolo i Fyrtårn Tommerup. Det var anden runde af de indledende kampe i årets turnering om det danske mesterskab og det var ligeledes anden gang Tommerup vandpolo havde hjemmebane.

Siden første runde har Tommerup Vandpolo øget træningsmængden, specielt omkring svømning, udholdenhed og kondition. I første runde spillede holdet god vandpolo men blev og så hurtigt trætte.

I lørdagens to kampe havde Tommerup holdet mere at give af og spillerne kunne presse sig selv væsentlig længere end de kunne i første runde. Mod Slagelse/H2odense spillede vi en rigtig god første periode og var kun bagud med 4-2, hvorefter anden periode blev katastrofal. Vi tabte overblikket og forcerede vores spil, hvilket udmøntede sig i dårlige afleveringer m.m. som modstanderen straffede hårdt. Perioden blev tabt 5-1. Tredje og fjerde periode fik vi igen styr på eget spil og tredje periode blev spillet uafgjort 4-4 og fjerde periode blev vundet med 4-3. Kampen blev tabt med 11-17 til Slagelse/H2Odense.

Efter en times pause skulle holdets anden kamp spilles mod HSK/KVIK. Det blev en sand gyser, men også en rigtig god kamp der viser at Tommerup Vandpolo er på vej i den rigtige retning og godt kan spille op med en af topklubberne. I første periode kom vi bagud med 2 mål (2-5), men spillede anden periode uafgjort 2-2 og vandt tredje periode 4-3. I sidste periode blev der kæmpet hårdt for at komme tilbage i kampen vi kom på 10-10 i starten af kampen men Københavnerne fik hurtigt scoret 2 mål til 12-10, hvorefter vi kom på 11-12 og havde mulighed for at udligne i et overtals spil i kampens sidste minut, hvilket desværre ikke lykkedes. Så det blev til et nederlag på 11-12 til HSK/KVIK.

Men Tommerup Vandpolo halter ikke så meget efter de bedste hold mere. Denne weekend skal Tommerups hold til Ålborg hvor der skal spilles 2 kampe mod henholdsvis Frem Odense og Ålborg.

Hold i dag

Instagram