For første gang har Tommerup Vandpolo herre senior spillet sig blandt de fire bedste hold i pokalturneringen. Sidste og afgørende kamp blev spillet mod Ålborg lørdag den 2. december 2017. Inden kampen havde vi for 3 uger side spillet 7-7 mod Ålborg på deres hjemmebane. En skidt kamp far Tommerups hold idet vi førte med 7 – 3, inden fjerde og sidste periode, hvor Ålborg formåede at hente os.
Kampen denne lørdag udviklede sig anderledes idet Ålborg kom foran med et mål, hvorefter Tommerup reducerede og sådan fortsatte det indtil starten af fjerde periode, hvor Tommerup bragte sig foran først 9-8 og kort efter 10-8, hvilket holdt indtil 1 minut og 40 sekunder før tid, hvor vi var uopmærksomme og en Ålborg spiller svømmer contra og score til 10 – 9 og ikke nok med det så laver vi det samme i vores angreb lige efter. Der er 2 sekunder tilbage af vores angreb, en Tommerup spiller laver en ind svømning og hans forsvarer svømmer contra og score til 10 – 10 kampens resultat.
Dermed skal Tommerups vandpoloherre spille semifinaler og bronzekamp lørdag den 9. december 2017 i Universitetets Svømmehal, Odense.
Tommerups Damer har ligeledes kvalificeret sig til at spille Finale i pokalturneringen samme dag og sted. Damerne har opnået en andenplads i det indledende gruppespil og skal dermed se om de kan genvinde pokalmesterskabet fra sidste år. I sommeren måtte Tommerups damer desværre se sig besejret i DM finalen, grundet flere skader i truppen, men pigerne er på vej tilbage.
Cheftræner Tommerup Vandpolo