Tommerup vandpolo deltog i weekenden d. 5.-6. november i U 11 og U 15 DM i Jyllinge. Det var nogle meget stærke modstandere der var med i begge rækker i år, men Tommerupspillerne ydede det bedste de kunne. U 11 spillede sig til en flot bronze plads, men U 15 opnåede desværre kun en 4. plads.
 
I weekenden d. 12.-13. november var det så U 13 og U 17 der skulle kæmpe om de bedste placeringer ved det Danske Mesterskab.
   
 
U 13 spillede flot gennem weekenden, hvor de kom ubesejret til finalen. I Finalen mødte de Slagelse søndag eftermiddag. Slagelse havde en lille fordel i at havde spillet en kamp mindre om søndagen. Det var to meget jævnbyrdige hold der mødte hinanden, desværre måtte Tommerup holdet nøjes med sølvmedaljerne. De havde haft chancer nok gennem kampen, men ramte desværre stolper og overlægger for mange gange, hvilket betød de tabte med 6-8.
 
   
U 17 holdet mødte ligeledes Slagelse i finalen og leverede en flot præstation gennem hele kampen, hvor vi fra 2 perioden indtil 1 min. 30 sek. før slutfløjtet i 4. periode førte med 2 mål. Så laver vi selv 2 fatale fejl. Den sidste 30 sek. før tid hvor vi mister en bold vi lige har erobret, hvilket gør at Slagelse udligner til 7-7 og kampen skal afgøres ved straffekast. Heldigvis holder vores spillere hovederne kolde og vi ender med at vinde finalen med 14-13. GULD TIL TOMMERUP VANDPOLO U17!
 
OG STORT TILLYKKE TIL ALLE U11-, U13-, U15- OG U17-SPILLERE SOM LEVEREDE TO FLOTTE WEEKENDER! 

Den 10 december spiller U 15 piger og U 19 DM på Syddansk Universitet i Odense.
 
 
Hold i dag

Instagram