Tommerups unge pige/kvinde vandpolo hold deltog I weekenden d. 8.-9. oktober i de Nordiske Mesterskaber for klubhold.

Mesterskabet blev afviklet som en stor turnering i Lund, Sverige, med en gruppe for kvinder og en gruppe for mænd. De Svenske værter Lugi havde arrangeret en utrolig god turnering i deres fantastiske svømmearena Högsvalbadet i Lund.

Tommerup Vandpolo stillede igen op med turneringens yngste hold. Vores U17 hold var forstærket med 2 OSLF piger/kvinder lige over 20 år. Vores modstandere var hold med spillere i alderen ca. 20-35 år, hvor det var kvinder der er fysisk stærkere. Tommerup holdet var dog svækket fra start, idet holdets anfører og topscorer, Kathrine Kejser Greve, i øjeblikket døjer med en skulderskade, der gør at hun ikke kan spille i nogle måneder. Men resten af holdet spillede meget flot i flere kampe og viste at mange af spillerne har udviklet sig. Desværre havde vi også nogle perioder i de vigtige kampe hvor flere af spillerne ikke troede på sig selv og derfor blev vi udspillet stort, men så samlede holdet sig og vandt næste periode.

Efter de indledende kampe endte vi som nr. 3 og skulle derfor spille mellemspil om at komme i finalen eller spille om bronze pladsen. Desværre vandt Hovedstadens Svømmeklub overbevisende mellemspillet og henviste os til kampen om tredje pladsen. Finalen blev vunder af Svenske Järfalla, med Hovedstaden HSK på anden pladsen efter de havde spillet uafgjort og måtte ud i straffekast. Bronze kampen blev vundet med en flot 5-0 sejr af Tommerup holdet over værterne fra LUGI, Lund.

Hold i dag

Instagram