Nyt om næste sæson, familielogin og AquaCamp
Bestyrelsen i TSK

Vi er nu i gang med den sidste svømmeuge for de almindelige svømmehold.
Vandpolo og konkurrencesvømmerne holder formen ved lige lidt endnu.

Tak for en fantastisk sæson, hvor der virkeligt har været dejligt gang i bassinerne. Vi håber I også vil være med næste sæson!


Tilmelding næste sæson

I kan melde jer til Sæson 2016/2017 fra den 1. juni hvis I allerede er trofaste medlemmer.

Nye medlemmer glæder vi os til at byde velkomne fra den 20. juni. Så husk at sende denne mail videre til jeres venner der gerne vil svømme i Tommerup.

Bemærk at tilmeldingen for nye medlemmer er flyttet lidt frem, så tilmeldingen ikke længere ligger i skolernes sommerferie.

Tilmeldingen foregår på vores hjemmeside – se link nederst.

Dem der skal svømme skal have en opdateret profil på hjemmesiden. Bemærk at [Log ind] er flyttet op i øverste højre hjørne.


Familielogin

Det er nu muligt at tilknytte flere personer til det samme login på vores hjemmeside. Det vil gøre det lidt nemmere når man har flere børn der skal tilmeldes. Hvert familiemedlem skal stadig oprettes – men det er blevet nemmere og man behøver ikke at logge ind og ud hver gang man skal tilmelde et nyt barn.

Lige nu arbejder vores leverandør Klubmodul på at man kan flette allerede eksisterende profiler – det skulle gerne være klar inden 1. juni.
Se her hvordan man bruger familie-login.
http://www.klubmodul.dk/newhelp/familielogin.html


Aqua Camp i uge 31
AquaCamp Logo

Tommerup Svømmeklubs sommertilbud til alle vandglade børn

I skolernes sommerferie fra 1. – 5. august tilbyder Tommerup Svømmeklub en rigtig "vandvittig" uge for børn og unge i alderen 7-12 år. Aqua Camp som sommertilbuddet hedder, forløber over 5 hverdage i tidsrummet 9-15.

I Tommerup Svømmeklub har vi i år valgt at afholde Camp i Uge 31 (sidste uge i skolernes sommerferie).

Læs mere og tilmeld dig her inden 1. juli. Der er kun 50 pladser.

http://www.tskfyn.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=140


Sommerferie på kontoret

I en klub med over 700 medlemmer er der travlt for de frivillige på kontoret, så derfor holder de en velfortjent sommerferie.

Vi har normalt kontortid mandag fra 17:00-19:00. Men der er lukket i sommerferien.

Kontakt os på mail formand@tskfyn.dk, så svarer vi hurtigst muligt efter ferien.


Facebook

Vi har nu over 550 følgere på Facebook - tak for det!
Her kommer der flere opdateringer som ikke kommer med i vores få nyhedsbreve.

https://www.facebook.com/tommerup.klub/

Her kan du bla. se billeder og læse om de flotte resultater vores svømmere og vandpolospillere har opnået på vores egne og landsholdene.


Ny hjemmeside
I denne sæson har vi sat en ny hjemmeside op til jer. Der er sket mange ændringer i designet.

Vi håber I kan finde rundt og kan finde de informationer der er brug for. [Log ind] er som sagt flyttet op i øverste højre hjørne.

Tak for denne sæson til medlemmerne, trænerne og de frivillige i bestyrelser og alle hjælperne.

Uden jer var der ikke noget der hed Tommerup Svømmeklub!

Rigtig god sommerferie!

Hold i dag

Instagram