Der blev sat ny rekord i Tommerup Svømmeklub
Denne gang var det af Støtteforeningen
Rekorden er særlig flot, da resultatet er dobbelt så godt som sidste år.
Det er svømmeklubbens støtteforeningen der har fået mere end dobbelt så meget ind på aftalen med OK-benzin og SuperBrugsen.
Det var chef for SuperBrugsen i Tommerup Stationsby Palle Knudsen der kunne overrække en check på 9051,68 kroner til Henrik Lindberg der er formand for støtteforeningen.
Henrik Lindberg var naturligvis glad for den nye rekord, og fortæller at det alene det seneste år er lykkedes at tegne 50 aftaler. Sidste år kom der godt 4400 kroner fra OK benzin. Nu får vi et beløb der rigtigt kan mærkes.
Støtteforeningen hjælper svømmeklubbens konkurrencesvømmere og vandpolospillere med at komme på kurser og træningslejre, så de kan få endnu mere fornøjelse ud af den våde sport.
Det koster ikke medlemmerne mere at have et OK benzinkort, end andre kort, så det er bare med at melde sig til. Jo før jo bedre. OK betaler 6 øre på liter brændstof man køber - og hvis man køber over 500 liter får klubben desuden 250 kr. i bonus.