Tommerup Vandpolo har fået to landsholdsspillere på herrelandsholdet

Christian Valther Andersen og Alexander Kejser Greve

For første gang i mange år er Tommerup nu repræsenteret på A-landsholdet i vandpolo.

Senior landsholdet skal deltage i EU nations Cup på Malta i pinsen 13-16 maj og det er til denne spændende turnering, at de to Tommerup spillere er udtaget.

Christian Valther Andersen og Alexander Kejser Greve har begge deltaget på flere af ungdomslandsholdene og er to stærke spillere fra Tommerups førstehold.
Landsholdsdebutanten Christian Valter Andersen fortæller at han er glad og stolt over udtagelsen.
- Det er dét jeg har arbejdet hen imod i alle de år jeg har spillet vandpolo. Så er det godt at mærke at alle det mange timers træning giver resultat.

Det er i øvrigt ikke første gang at den 18 årige landsholdsspiller skal til Malta, da har også var der for et år siden med U17-juniorlandsholdet.
  
De to hører til blandt den unge gruppe landstræneren har med og den gruppe skal spilles ind sammen med de mere erfarne rutinerede spillere der også er med.


Generationsskifte på landsholdet 

For hele tiden at have spillermateriale nok at trække på er landstræner Dines Bagenkop Nielsen, i gang med at få yngre spillere med i truppen omkring seniorlandsholdet.
Det er ikke alle stamspillere der kan deltage hver gang og derfor er det godt at have en bred trup, der er spillet sammen så de kender hinanden når de skal afsted, og når de skal møde de dygtige udenlandske landshold.


Begge spillere har haft hele deres vandpolo karriere hos Tommerup Vandpolo og vi er sikre på at de vil yde deres bedste og vi ønsker dem held og lykke på seniorlandsholdet, og turen til Malta.


Holdet til turnering på Malta 12. - 15. maj 2016
Målmænd:
Jon Fabech, SSK
Silas Pedersen, OSLF

Spillere:
Alexander Greve, TSK
Christian Valter Andersen, TSK
  
Kevin Sørensen, Plauen
Mikael Bagenkop, SSK
Jonas Nielsen, OSLF
Sebastian Pedersen, OSLF
Nikolaj Bagenkop, SSK
Nichlas Hassel, KVIK
Benjamin Holten, KVIK
Frederik Heyde, FREM
Jakob Bagenkop, SSK

Se mere om landsholdet her:
https://www.facebook.com/Danmarks-Vandpolo-landshold-119280878089752/

Så er holdet til vores turnering på Malta 12. - 15. maj 2016 fundet, og ser således ud: Målmænd: Jon Fabech ...

Opslået af Danmarks Vandpolo landshold på 4. april 2016
 

For yderligere oplysninger kontakt træner Karl-Emil Greve på mobil 4086 1199.
Hold i dag

Instagram