Lystrup Vandpolocup 2016:
Tommerup Vandpolo´s U 13 hold spillede sig igennem hele turneringen uden at sætte point til
Lystrup Cup er den første turnering hvert år, hvor vi plejer at spille holdende sammen, så de er klar til resten af sæsonen. Men jeg skal da lige love for at vores U 13 hold har tænkt sig at ændre på de mange tabte kampe det havde sidste år.
Det var et helt for vandlet hold der i denne weekend deltog i Lystrup Cup, sammen med U 11 og U 15.
U 13 holdet spillede 4 indledende kampe i flot stil, med suverænt overblik og sammenspil. I forsvaret kæmpede de for hinanden og igen spillede de hinanden flot fri i angrebet og lavede flotte mål. De blev nr. 1 i deres pulje og skulle derfor møde nr. 1 fra den anden pulje i finalen. Det var det tyske hold HTB 62 fra Hamborg, endnu en gang viste Tommerup Spillerne hvor dygtige at de er. De havde kampen under fuld kontrol fra start til slut og vandt med 9-4.
U 11 spillede også rigtig flot i deres 5 indledende kampe, de måtte dog se sig slået i en af kampene, hvor HTB 62 slog os med 10-6.
U 11 holdet var kun 7 spillere af sted, men de fightede super flot i alle kampe.
Efter nederlaget til HTB 62 var det spændende med finalen, hvor vi som nr. to i puljen netop skulle spille mod nr. et – HTB 62.
Hvor var det dejligt at se at spillerene var fuldstændig upåvirket af at de have tabt tidligere til dette hold.
Fra kampen gik i gang leverede Tommerup spillerene super flot forsvarsspil og svømmede gode kontra, med efterfølgende scoringer.
Vi spillede os flot foran og øgede føringen gennem hele kampen som Tommerup U 11 vandt med 7-3 over Hamborg.
U 15 holdet har en del mere at arbejde med til træningen, idet de tabte 2 kampe i indledende runder og derfor kom til at spille om 3 pladsen.
Denne kamp blev meget spændende, idet den var helt lige indtil 5 min før tid, hvor Tommerup endelig kom foran med 1 mål og kort efter endnu et. Lystrup blev besejret med 5-3.
Alt i alt en god opstarts weekend for Tommerup Vandpolo med 2 guldmedaljer og en bronze medalje.
Men vi har en efterlysning vi vil gerne have flere U 11 spillere der kan tænke sig at være en del af et godt hold, med gode kammerater og seriøse trænere.
Er du fyldt 8 år kan svømme og lide at lege med bold så ring til vandpololeder Karl-Emil Greve i Tommerup Svømmeklub, så du kan komme med til træning. www.tskfyn.dk