Unge spillere fra Tommerup var med til at vinde guld og sølv ved North Sea Cup

Tommerup Vandpolo havde 12 spillere med i weekenden 26-27 september i Bellahøj, København, hvor det internationale vandpolo stævne blev afviklet
 
Drengegruppen blev vundet af Danmark, med sejre over Waels og Skotland, samt en uafgjort kamp mod Irland.
Tommerups spillere på drengenes hold var: målmand Daniel K. Olesen, Christian Valther Andersen, Nicolai Stampe, Johannes Andersen og Kathrine K. Greve.
Danmarks Johan Binderup fra Slagelse blev kåret til turneringens mest værdifulde spiller i drenge gruppen og det var en spiller fra Irland der blev topscorer.

Pigegruppen blev vundet af Irland med Danmark på en meget flot anden plads, idet det er et meget ungt hold der ikke har spillet særligt meget sammen.
Tommerup havde følgende spillere på pigeholdet: Målmand Rebekka Jultved, Anna Langkilde Hansen, Laura G. Salvig, Nathalia Behrndt, Camilla Kruse, Natacha D. Rasmussen, Cecilie Olofsson og Kathrine Kejser Greve.
Kathrine Kejser Greve blev kåret til turneringens mest værdifulde spiller i pigegruppen og med sine 15 mål blev hun også topscore i denne gruppe.

Tommerup vandpolo er glade for og stolte over at vi endnu engang kan levere så dygtige spillere til de danske landshold – det tegner godt for fremtiden for vores klubhold.

Danmark vinder North Sea Cup 2015 på hjemmebaneDet danske U17 vandpololandshold for drenge har søndag formiddag vundet...

Posted by Vandpolo i Danmark on 29. september 2015
Hold i dag

Instagram