Lystrup Cup 2015

 

Første weekend i februar er I mange år blevet brugt på Lystrup skole og svømmehal af danske og udenlandske ungdoms vandpolospillere.
2015 er ingen undtagelse.
Årsagen til at vi hvert år deltager i denne turnering, er hovedsagligt, at den ligger lige efter årsskiftet og vi kan bruge den til at spille de nye årgange sammen til et hold.

Tommerup deltager ikke i denne turnering med det ene formål at vinde, men kan vi få medaljer med hjem skal det selvfølgelig forsøges.
Det vigtigste i denne turnering er, at få hvert enkelt hold til at spille godt sammen.

 

Tommerup U 11 spillede fint i de fleste af kampene, de nåede helt frem til finalen, hvor de tabte til et meget stærkt hold fra Hamburg. Det var en god start på året for U 11 der vendte hjem med sølv.

 
 

U 13 holdet startede virkelig dårligt ud i første kamp og her kunne vi se kamp for kamp hvordan trænerene kunne fortælle spillerene om hvad de skulle ændre og hvad det så betød for spillet at de ændrede det.

De blev simpelthen bedre for hver kamp de spillede og det beviste så lige hvorfor denne turnering er vigtig for Tommerup.
Holdet blev nr. 4 i deres række, men har nok fået mest ud af turneringen, set rent vandpolomæssigt.
 
 

Tommerups U 15 hold spillede sig gennem de indledende kampe uden et eneste nederlag, vi skal stadigvæk blive bedre, hvilket finalen også viste.


I finalen blev vi presset af Slagelse, vi havde utroligt mange afslutninger – som vi brændte (det er jo ikke godt nok) og eneste grund til, at vi vinder finalen, er Kriss Søndergaard på mål, der ”pillede” tre straffekast. 
Flere af de ældste spillere skal lære, at være mere fokuserede og koncentrerede i deres spil.

 

Karl-Emil Greve

Cheftræner Tommerup Vandpolo


Hold i dag

Instagram