Stor succes i Tommerup Vandpolo, men har vi og de andre foreninger råd til at blive ved?

Kære politikere, gør som Nyborg kommune – giv foreningerne gratis lokaleleje

Tre af Tommerups U 15 vandpolo piger, Kathrine Kejser Greve, Sigrid Brønserud Gentsch og Natacha Rasmussen deltog i weekenden 15 – 17 august på det danske U 19 landshold der er til international vandpolo turnering i Thun Schweiz.


Tommerup Vandpolo fik også udtaget 6 spillere til U15 vandpololandsholdet der den 5-7 september skal deltage i en international turnering i Berlin.
Her skal de møde 7 meget stærke modstandere der alle ligger i toppen af tysk vandpolo.
Denne turnering er en af forberedelserne til de Nordiske Mesterskaber i ungdomsvandpolo der afholdes i Odense sidste weekend i november.
 

Reklame for Assens Kommune
Vandpoloholdene i Tommerup har gennem de senere år leveret mange spillere til ungdomslandsholdene og har på denne måde repræsenteret Tommerup og Assens Kommune på bedste måde.

Årsagen til dette bunder i et godt bredt arbejde på alle ungdomsholdene, sammen med at forældre, holdleder og klubben laver et stort arbejde for at skaffe penge til at udvikle spillerene for.
Pengene bliver brugt på træningslejre og turneringer, hvor spillerene igen og igen kan blive udfordret til at blive bedre, således de repræsentere Tommerup Svømmeklub og Assens Kommune.
 
Økonomiske udfordringer 

Tommerup Svømmeklub (og andre foreninger der benytter indendørs idrætsfaciliteter) har den store udfordring i forhold til konkurrerende foreninger i andre kommuner i landet, at vi skal betale mange penge i lokaleleje.

Foreninger i Odense, Nyborg, København og Lystrup betaler ikke halleje, hvilket betyder de har meget bedre økonomi til at skabe nye aktiviteter og udvikle deres medlemmer/svømmere/spillere.

Det koster 2.5 million kroner
Ved den seneste kommunale valgkamp i Assens blev spørgsmålet rejst om kommunen ikke kunne hjælpe foreningerne der er nødsaget til at bruge halfaciliteter, således foreningerne ikke skal af med så mange penge i lokaleleje.

En politiker (Mogens Mulle Johansen fra SF) havde regnet ud at det var ca. kr. 2,5 millioner om året kommunen skulle give for at alle foreninger fik stillet gratis lokaler til rådighed.
Det er kun en meget lille procentdel af kommunens samlede budget, men det er rigtig mange penge for de enkelte foreninger, som vi kan udvikle og gøre meget godt med. 
  

Opfordring til politikerne 

Kære politikere hjælp de frivillige ledere og trænere til at foreningslivet i Assens kommunes kan blomstre endnu mere. Gør som Nyborg kommune – giv foreningerne gratis lokaleleje, borgmesteren i Nyborg har udtalt at foreningslederne, trænerene ikke skal bruge tid på at arbejde med økonomi til lokaleleje, det klare kommunen, så kan trænere og ledere gøre det de er eksperter i: at drive og udvikle foreningerne.

Karl-Emil Greve
Vandpololeder, Tommerup Svømmeklub
U 15 Vandpololandstræner

Hold i dag

Instagram