To pokaler til Tommerups ungdomshold 

 
 
Fyrtårn Tommerup var rammen om pokal turneringer for U 11 og U 15 vandpolospillerne lørdag den 31 maj og søndag den 1 juni 2014.
Tommerup deltog med to hold i U 11 og to hold i U15.
Vandpolo pokal 
Alle spillere på de fire hold spillede godt og Tommerup tog godt fat i medaljerne.
 
I U 11 rækken blev det til en sejr i en meget spændende finale, hvor Slagelse og Tommerup skiftedes til at føre med 1 mål.
Slutresultatet blev dog 11-10 til Tommerup 1 over Slagelse og Tommerup 3 opnåede en 3 plads.

 

I U 15 sluttede Tommerup2 på en 5 plads, men det er også et mindre rutineret hold der skal spilles sammen til at tage over i U 15 rækken i 2015 når de ældste og mere rutinerede U 15 spillere på Tommerup 1 rykker op til U 17.

 U15

Tommerup 1 havde i indledende runde vundet alle deres kampe og skulle derfor spille Finale mod Slagelse der kun havde tabt en kamp i indledende.
Tommerup 1 var virkelig tændte rent mentalt og satte sig på kampen fra første periode. De leverede et super godt forsvar og spillede med godt overblik i angrebet.
Tommerup vandt overbevisende 19-8 over Slagelse og Frem Odense blev nr. 3 efter det havde vundet over OSLF/LIF i bronzekampen.
 
 
 
 
Hold i dag

Instagram