Tommerup fører Danger-ligaen efter tredie runde

Af Karl-Emil Greve


Det var med blandede følelser jeg lørdag morgen kl. 0700 forlod Tommerup med kurs mod InselparkBad i Hamborg.
Hallen er en ny opført vandpolo hal i internationale mål, en utrolig flot hal der er bygget og stillet til rådighed for byens 4 vandpoloklubber, ved siden af vandpolo bassinet er der bygget et 25m bassin og et varmtvandsbassin til offentligt åbning.
Et utroligt flot sted med mange gode muligheder – Tommerup kan godt nøjes med en 50 x 25 m idrætssvømmehal til en tredjedel af det Hamborgs har kostet.


De blandede følelser, skyldtes at vores hold i 1. division i Danmark har tabt flere kampe stort og været fysisk underlegne fordi man spiller mod voksne mænd. Det er meget lærerigt, at spille i 1. division, men også hårdt mentalt. Jeg var klar over, at jeg tog afsted med et hold, der er meget dygtige til at spille vandpolo, men var usikker på om nederlagene fra 1. division havde sat sig mentalt hos spillerene.

Vi skulle spille første kamp kl. 11.15 mod vores stærkeste modstander Viking Kiel. Vi lagde godt fra start og vandt en tæt første periode med 2-0. Anden og tredje periode var mere tæt og endte begge uafgjort og vi førte således kampen med 5-3 inden fjerde og sidste periode.

 
I fjerde periode fik vi 100% udnyttelse af vores stød zone spil i forsvaret og med gode redninger, blev der ikke scoret mod os i denne periode, til gengæld fik vi nettet 3 gange mod Kiel og sluttede kampen med en sejr på 8-3 over Viking Kiel.

I anden kamp mod HTB62 (Hamborg) fortsatte Tommerup med det gode forsvarsspil og målmændene deres gode redninger.

Denne kamp blev vundet med 18-11.

Tredje og sidste kamp mod Slagelse blev lidt nemmere, idet de manglede 2 af deres ældste spillere og havde flere yngste U 15 og en enkelt U 13 spiller på holdet. Tommerup vandt denne kamp 29-5.


Tommerup havde også fire U 15 spillere med på holdet i Hamborg. Det føles utroligt godt at kunne tage af sted og bruge alle udskiftningsspillere og samtidig føle at niveauet ikke falder, fordi spillerene yder deres bedste.

De ældste spillere viste også godt overblik og taktisk forståelse de viste at de kunne rette op på nogle af de ting vi har talt om var mindre godt når vi spillede 1. division.  

Så det var en træner der kl. 23.15 vendte hjem til Tommerup, med en god følelse – stolthed over alle 13 spillere.

 

Inden fjerde og sidste runde i DANGER Liga (i Slagelse) fører Tommerup med 27 point (9 ubesejrede kampe) over Viking Kiel med 18 point, på tredje pladsen HTB62 med 9 Point og fjerdepladsen indtager Slagelse uden point.

 

Hold i dag

Instagram