Tommerup i 1. division
Tommerup Svømmeklubs Vandpolo stiller dette forår op i 1. division for første gang siden 80'erne.
Holdet går til opgaven med stor stor ydmyghed, og forventer ikke mange sejre i den første sæson i den bedste række.
Træner Karl-Emil Greve forklarer:
Vi har meldt os til 1. division for, at udfordre spillerene og give dem nye mål, så de kan forbedre sig.
På meget lang sigt (her taler vi om år) er målet at vinde det danske mesterskab for seniorer. Det er jo kun ungdomsmesterskaber vi har vundet indtil nu, fortæller træneren.
Sidste år vandt holdet dog også både turneringen for
2. division Syd og Pokalturneringen for 2. divisionshold.
Svære modstandere
Modstanderne bliver de forsvarende mestre fra Slagelse, København og de to Odenseklubber OSLF og Frem.
1. division sponsorer |
Vandpolo udvikling Deltagelsen i 1. division er endnu et skridt i udviklingen af vandpolo i Tommerup. Siden 2002 har Karl-Emil Greve og svømmeklubben kæmpet for, at få vandpolo etableret i Tommerup. Nu er der så mange børn og unge der spiller vandpolo på Højfyn, at det kniber med pladsen i vandet. Derfor bliver der også mere og mere styrketræning på land. Store træningskrav Holdet kommer ikke sovende til de nye udfordringer. De skal træne tre gange i løbet af ugen. Det er både styrketræning, svømmetræning og kamptræning. Tommerup stiller iøvrigt også op med et 2. divisionshold. Nogle af spillerne får lov til at spille på begge hold. Men der skal låses fem spillere der kun må spille på 1. divisionsholdet. Derfor suppleres 2. divisionsholdet af yngre spillere. Første kamp i den nye division er 5. februar mod Frem i Universitetets Svømmehal kl. 20:45. Første hjemmebanekamp er 1. marts, hvor Tommerup Svømmeklub i øvrigt fejrer 40 års jubilæum.
1 | Mathias Schjødt-Pedersen(mål) | 2 | Alexander Greve | 3 | Christopher U. Juhl | 4 | Frederik Riis | 5 | Rune Søndergaard | 6 | Andreas Poulsen | 7 | Malthe H. T. Jensen | 8 | Frederik D. Eriksen | 9 | Marcus la Cour Pedersen | 10 | Asbjørn Jeppesen | 11 | Frederik Jøhnk | 12 | Christian Valther | 13 | Daniel K. Olesen (mål) | 14 | Kasper Schäffer | Træner | Karl-Emil Greve | |
Dette er et bruttohold, og ændringer kan forekomme.