Optimisme i Tommerup Svømmeklub efter stort præmiestævne

Sponsorer Tommerup Svømmeklub
De tre yngste vandpolohold var værter ved klubbens årlige præmieturnering, for danske og et enkelt tysk hold.

 
Vandpolo Tommerup
Efter stævnet er cheftræner Karl-Emil Greve rigtigt godt tilfreds: Vi har haft et super godt stævne – både resultatmæssigt men også at vi kan se vores spillere har udviklet sig og tager ansvar.
 
Han forventer, at Tommerup Svømmeklub vil være en af Danmarks bedste vandpoloklubber mange år fremover.
 
Ungdomsarbejdet er nu så stort og så godt i gang, så der er store forventninger til fremtiden: Vi er rigtigt godt på vej!
 
Præmier deles ud efter kampen

Scor en gave

Præmieturneringen er en særlig sjov turnering hvor de spillere der gør sig godt bemærket i en kamp, bagefter kan indkassere en præmie efter kampen.
Om det var præmierne der motiverede spillerne i Tommerup til, at gøre deres bedste, er svært at vurdere.
 
Resultaterne var under alle omstændigheder, at Tommerup selv løb med sejren i U13 og U15, mens de yngste i U11 måtte se sig slået i finalen af Slagelse.
De flere hundrede små og større præmier var for størstedelen doneret af lokale firmaer og forældre.
 
 
Vandpolo træner

Karl-Emil Greve var stolt over hvordan alle holdene kører. 
Han har overladt de yngste årgange til nye unge trænere, som 
 
førte deres hold frem til finalerne.
Tommerup stillede selv med 50 af de deltagende 140 ungdomsspillere. Det er mange i den lille sport som vandpolo er, alle andre steder end i Tommerup.

 

Nye klubber med

Der var flere nye danske klubber med, som også har fundet ud af at der skal satses på ungdommen, for at få flere vandpolospillere. Der var f.eks. spillere fra Jyllinge, Nykøbing Falster og Herning. Unge hold der alle har gang i et fint vandpoloarbejde.

 

 
Vandpolo vennerSpillerne fik også skabt nye bekendtskaber på tværs af klubberne. Det var også med til at gøre stævnet til en succes. 
 
Karl-Emil Greve glædede sig over spillet på de to U13 hold. Her var der rigtigt godt sammenspil. Nye spillere trådte mere i karakter, og viste hvordan holdet har meget stor bredde.
 
Det gjalt også på U15 hvor finalen mod Slagelse virkelig bød på en suveren holdindsats, som træneren udtrykker det.
Alle bød sig til og alle kunne score. Finalen endte 6-2.
 
Ved U11 noterede han sig hvordan spillere har udviklet sig meget det seneste halve år, og hvordan de helt nye der er lige er begyndt er kommet godt med på holdet.
 

Træningslejr i Ungarn 

Vandpoloafdelingen i Tommerup Svømmeklub ser nu frem mod efterårsferiens to træningslejre i Vildbjerg og i Ungarn.
Her skal der trænes medhenblik på de kommende Danmarksmesterskaber i november.

Vand vi må have vand 

De mange deltagere og hjælpere benyttede gladeligt de nye fælles faciliteter i Fyrtårn Tommerup. Dog ønsker Tommerups vandpololeder stadig, at svømmehallen kunne blive dobbelt så stor og, at den kunne gøres dyb over en længde på 50 meter. Vi har brug for mere vand, for at kunne udvikle os endnu mere, forklarer Karl-Emil Greve.
Hold i dag

Instagram