Tommerup Vandpolo er igen stolte over at have en damespiller med 50 kampe i 1. division. 
Camilla Kruse er den første spiller med 50 kampe i damernes 1. division og har scoret 47 mål.
Camilla har spillet for Tommerup Vandpolo siden 2013, hvor hun skiftede fra en anden fynsk klub. Hun søgte muligheden for at spille sammen med flere piger og valgte derfor Tommerup Vandpolo, hvilket vi er meget glade for. Siden hendes ankomst til klubben har hun udviklet sit talent og har været med til at hente flere danske mesterskaber til klubben. Hendes talent sikrede også en landsholdsudtagelse på U17 pigelandsholdet i en alder af bare 14 år. Camilla har været med fra starten af damernes rejse i første division, og er derfor nu også den første med 50 kampe alene i damernes 1. division. Vi er i Tommerup Vandpolo utrolig stolte over Camillas præstation og håber på endnu flere kampe og mål i fremtiden.
Endnu engang kæmpe tillykke til Camilla Kruse.