Tommerups vandpolospillere vandt DM sølv i U 11 & U 15
De danske mesterskaber for drenge/piger i U 11 og U 15 blev afviklet i en meget stram tidsplan lørdag den 13/11-10 eftermiddag og aften.
|
U11 tæt på guldet Tommerups U 11 spillere startede med at spille en hård og tæt kamp mod Lystrup som vi vandt med 6-4, efter en kort pause skulle vi så spille mod Slagelse der lagde hårdt ud, da de var helt friske og ikke havde en kamp siddende i kroppen. Slagelse vandt denne kamp med 12-5.
Efterfølgende skulle Lystrup og Slagelse spille, denne kamp ville afgøre om Tommerup skulle spille finale. Slagelse vandt efter en meget fysisk hård kamp over Lystrup, hvilket gjorde at Slagelse og Tommerup skulle spille finale. Finalen blev meget spændende første periode endte 1-1 og efter anden periode førte Slagelse med 3-2. I tredje periode scorede begge hold 2 mål hver, så der stod 5-4 inden sidste periode. Tommerup holdet havde flere mål chancer, men der blev desværre ikke scoret mere. Men det er et flot resultat de unge spillere vendte tilbage med. |
|
|
|
U15 i hårde kampe U 15 spillerne kom rigtig godt fra start, da de slog Lystrup med 12-3 i en kamp hvor vi havde en bedre fysik og et overblik.
Derefter skulle vi ud i et fynsk lokalopgør mod Frem fra Odense, en kamp der altid er spændende idet de to hold står godt til hinanden og det er en kamp ingen ønsker at tabe. Kampen blev spændende i de 2 første perioder gik det rigtig godt for Tommerup der bragte sig foran med 6-2 .
Frem kæmpede sig tilbage i kampen og slut stillingen blev 10 – 8 til Tommerup der således skulle i Finalen mod Slagelse et godt hold som har det psykiske overtag idet de har vundet de fleste af de indenbyrdes kampe.
Finalen gik acceptabelt i de to første perioder selvom Slagelse kom foran 5-2, så burde det være til at hente, hvis spillerne har troen og viljen til at hente det.
Det gik desværre galt i 3 periode hvor flere af de ”markante” Tommerup spillere fuldstændig faldt sammen psykisk. Tredje periode blev tabt med 7-0, så Slagelse førte med 12-2 inden sidste periode.
Dette er absolut ikke det reelle billede af styrkeforholdet.
Tommerup spillerne tog sig lidt sammen i sidste periode og Slagelse satte flere af deres udskiftningsspillere i, så det endelige resultat blev at Slagelse vandt guld med resultatet 14-10 og Tommerup fik sølv. |
Tommerup vender således hjem med 2 sølvmedaljer og med en erfaring rigere på at U 11 ligger meget tæt på 1 pladsen og U 15 skal arbejde en del med det mentale også.
Flere medalje chancer forsvandt i sneen
I Weekenden den 27-28 nov. skulle Tommerups U 13 hold til DM i Lystrup og U 17 spillerne skulle have spillet om DM i Århus. MEN vejret var så slemt at de skuffede hold ikke kunne komme til Lystrup og Århus.
Desværre blev DM afviklet alligevel, så andre klubber løb med medaljerne.