Danmarks største vandpoloturnering i Tommerup

Præmieturneringen 2014 blev en stor succes 

Det er sjovt at gå til vandpolo – og i weekenden var det på flere måder ekstra sjovt.
Det blev mest sjovt for Tommerups egne U13 og U15 hold, som begge kæmpede sig til en førsteplads foran rivalerne fra Slagelse. U13 vandt i en uhyre spændende kamp men mål fattig kamp 2-1.

U15 måtte ud i forlænget spilletid efter en intens kamp der endte 7-7. Omkampen vandt de med 3-2, så det samlede resultat blev 10-9.
De to U11 hold fra Tommerup spillede rigtigt flot - men nåede ikke finalen denne gang.  
 
Vi vandt vandpolokampen 

Flot mål! Du får en gave!

Ud over masser af kampe, hygge og sjov med kammeraterne, blev alle spillere belønnet, for deres indsats i svømmehallen.

Hver spiller fik mindst to sponserede præmier i løbet af stævnet. Det kunne være alt fra et stykke slik til t-shirts, spil og drikkedunke. Præmierne blev delt ud efter hver kamp, til de spillere der havde scoret et flot mål, eller gjort noget godt for holdet.
På den måde blev der delt over 400 præmier ud. STOR TAK TIL SPONSORERNE!

Tempur DanFoam havde doneret et sæt puder Sponsorer

Ideen er at gøre vandpolostævnet til noget helt særligt, som de 200 unge spillere vil huske som en god oplevelse.

Det har i hvert fald virket i Tommerup, hvor vandpoloholdene bare får flere og flere medlemmer.
Faktisk havde Tommerup to hold med i U11 rækken, og store hold i U13 og U15.


Stort internationalt stævne

Der kom 19 hold fra tre forskellige lande nemlig Tyskland, Sverige og Danmark. Der var 200 spillere med, og det er ikke så tit at Dansk Vandpolo kan samle så mange deltagere. Det store deltagerantal viser at der flere steder er fokus på at udvikle svømmesporten til mere fokus på holdfællesskaber fremfor solopræstationer.

Der blev spillet i tre forskellige ungdomsrækker U11-U13-U15. 

I alt 56 kampe blev afviklet på den samme bane fra fredag aften kl. 18.00 til Søndag kl. 18.15, så der var hele tiden gang i Fyrtårn Tommerups svømmehal.

 

Ros fra gæsterne

Stævnet kunne kun lade sig gøre fordi mange forældre og ældre spillere hjalp med alle de praktiske gøremål om stævnet. Gæsterne fra Sverige og Tyskland roste Tommerup Svømmeklub for et meget velplanlagt og velgennemført stævne.


Find billeder her: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.879095932120994.1073741847.154783511218910&type=1&l=c76c3ff912

 
 
Se 6 minutters HD-video fra den sidste kamp: U15 finalen mellem Tommerup og Slagelse

Hold i dag

Instagram