Klubmodul henter siden
AquaCamp Tommerup Svømmeklub
Tilmeldingsfrist er overskredet
Tommerup Svømmeklub lancerer nyt sommertilbud til alle vandglade børn
 
I skolernes sommerferie tilbyder Tommerup Svømmeklub en rigtig "vandvittig" uge for børn og unge i alderen 7-12 år. Aqua Camp som sommertilbuddet hedder, forløber over 5 hverdage i tidsrummet 9-15. I Tommerup Svømmeklub har vi valgt at afholde denne Camp i Uge 27.
 
Fokus på både leg og livredning: 
De fem dage er fyldt med masser af aktiviteter både på land og i vand. Udover at svømme, dykke, lære udspring og mange andre sjove vandaktiviteter, bliver der sat fokus på livredning, førstehjælp og sikre baderåd. På landjorden bliver der også rigeligt tid til at lege, spille bold og måske komme på en skattejagt.
 
Fem kulørte dage med nye venner:
Tommerup Svømmeklub er glade for at kunne tilbyde en Aqua Camp, hvor der bliver mulighed for at opleve en bred vifte af både kendte og anderledes vandaktiviteter.
I Tommerup Svømmeklub ser vi flere gode grunde til at tilbyde denne femdages aquacamp til alle interesserede børn:
Dels kan vi over en uge skabe et intensivt forløb, hvor vi kan fokusere på flere detaljer end det er muligt med 40 minutters svømning. De mange forskellige aktiviteter giver også mulighed for at lave flere øvelser der kan rette lige præcis det der magler hos den enkelte, og det vil i højere grad kunne ske gennem leg og sjov, som ikke umiddelbart vil blive opfattet som svømmetræning. Herudover giver ugens forskellige temaer deltagerne mulighed for at ''snuse'' til andre discipliner og vandaktiviteter, end den traditionelle bane svømning. Det kan nemt være med til at give ny motivation til endnu en sæson.
 
Vi håber derfor, at flest mulige forældre vil tage tilbuddet til sig og dermed give deres børn muligheden for at få en unik oplevelse af vandets mange facetter. Samtidig synes vi det er en god mulighed for de børn der måske går en lang sommerferie imøde, måske uden udsigt til noget at tage sig til.
 
På Aqua Camp''en sætter vi humør og kulør på dagene, og med masser af aktivitet tror vi, at vi skaber rammerne for nye venskaber, udtaler Britt Greve  formand for Tommerup Svømmeklub.
 
Aqua Campen ledes af nogle af svømmeklubbens uddannede instruktører og livreddere. For mere information kan AquaCampen hovedinstruktør Ian stampe kontaktes på e-mail: Ian@sam.sdu.dk eller telefon 2538 6243.
 
Tommerup Svømmeklub afholder AquaCamp i samarbejde med Dansk Svømmeunion, der har udviklet konceptet takket være støtte fra REMA1000. 
 
Tilmeldte
30 /50
Tilmeldingsfrist
22.06.2015
Tidspunkt
29.06.2015 kl. 09.00 - 03.07.2015 kl. 15.00
Sted
Fyrtårn Tommerup
Pris
900,00 kr.
Hold i dag

Instagram